Inspiration til din historie

Hjernelidelser

Hjernelidelser i tal

Over 400.000 lever i Danmark med en sygdom eller skade i hjernen. Til sammenligning er der 260.000, der lever med en kræftsygdom. Hjernelidelser er komplekse. Nogle kan helbredes, andre holdes i skak med behandling og træning, mens andre igen bliver værre over tid.

Så mange lever i dag med lidelser, sygdomme eller skader i hjernen

  • ADHD - cirka 125.000
  • Erhvervet hjerneskade - cirka 125.000, heraf 75.000 med apopleksi
  • Demens - op mod 85.000, heraf 50.000 med Alzheimer
  • Epilepsi - cirka 50.000
  • Hydrocephalus (vand i hovedet) - cirka 20.000
  • Cerebral parese (spastisk lammelse) - cirka 10.000
  • Parkinson - cirka 7.300

Der findes ikke tal på, hvor mange der lever med en hjernerystelse, men der registreres flere end 25.000 tilfælde hvert år, og cirka 10% af disse får langvarige følger.

Hertil kommer sygdomme og skader i hjernen, som endnu ikke er repræsenteret i netværket HJERNEN I FOKUS, for eksempel sclerose (cirka 14.000) og en række psykiske lidelser.


Mystiske skader

Mystiske skader og superkræfter

Efter en skade i hjernen kan der komme mystiske følger - de fleste er uvelkomne.

Visuelt: Hjernen kan ikke lave en virkelighedsopfattelse af eller interesserer sig ikke for den ene side - det kan fx resultere i, at man kun spiser den del af maden, der ligger på den ene side af tallerkenen.

Fysisk: Man kan glemme den ene side af sin egen krop og derfor fx glemme at barbere sig i den ene side af ansigtet. I slemme tilfælde kan man opleve, at dele af ens krop ikke tilhører en selv, så man oplever, at der er et fremmed ben i sengen.

Planlægning: Evnen til at planlægge kan forsvinde - og derved også initiativet til at komme i gang. Det kan betyde, at når man sætter sig op i sengen om morgenen og slynger benene ud over kanten, så kommer man ikke videre, men bliver siddende i flere timer.


Nye superevner (erhvervet savant-syndrom)

Musisk: Derek Amato (USA) blev ramt af en alvorlig hjernerystelse, der kostede 35% af hans hørelse, men samtidig gjorde ham til et musikalsk geni. Uden at have modtaget een eneste times undervisning i sit liv, spiller han efter skaden 8 instrumenter.

Matematisk: Jason Padgett forstod efter en alvorlig hjernerystelse pludselig avanceret geometri og kunne tegne komplekse geometriske figurer.


Hjernemad

Hjernemad

Hjernen er ikke ligeglad med, hvad du putter i munden. Nogle fødevarer kan være med til at booste hjernens effektivitet og evne til at huske. Andre fødevarer er under mistanke for decideret at være skadelige for hjernen. Du gør klogt i at spise mad med masser af antioxidanter og omega-3-fedtsyrer. Ikke blot vil du fungere bedre i dagligdagen og føle dig friskere og skarpere - der er også forskningsresultater, der tyder på, at den rette kost kan forebygge demenssygdomme som Alzheimer. Fede fisk og frugter som laks, makrel, banan og avocado, grønne bladgrøntsager som spinat og broccoli, og så selvfølgelig nødder, frø og kerner er både benzin til og beskyttelse for hjernen.


Brain Games

Hjernetræning / Brain games

Der findes mange måder, hvorpå du kan styrke hjernens funktioner. En af dem er at bruge spil til at skærpe de kognitive evner. En række apps/computerspil er designet til at styrke blandt andet sproglig opmærksomhed, hukommelse, visuelle og rumlige evner, koncentration og analytiske funktioner. Andre digitale apps kan bruges til at støtte de syge/ramte i hverdagen og kompensere for funktionsnedsættelser som syns- og taleforstyrrelser. Og alt behøver ikke være digitalt. Også for eksempel kortspil og banko holder hjernen i gang.


Forskning

Hjerneforskning


Hjernen er Danmarks råstof, siger man, og derfor er uddannelse og forskning ekstremt vigtigt. Der er meget spændende forskning derude, men vi har brug for meget mere dansk forskning i hjernen. Den forskning kan for eksempel finde sted ved hjælp af Hjernesamlingen på Aarhus Universitetshospital, hvor der ligger 9479 skiveskårne hjerner indsamlet i perioden 1945-1982. De stammer alle fra personer med hjernelidelser. 



Andre eksempler fra dansk hjerneforskning:
I Aalborg forskes i fantomsmerter, som skyldes, at kroppens “landkort” har ændret sig. I Aarhus forskes i hvordan musikken bearbejdes i hjernen, og det giver en bedre forståelse af menneskehjernen, og hvordan vi behandler sygdomme i hjernen. Og RUC har forskning i neuroetik, blandt andet hvordan hjerneforskning kan anvendes i retssystemet.


Den uperfekte hjerne

Livet med en lidelse i hjernen

Hverdagen med en lidelse i hjernen er ofte en udfordring. Er tilstanden medfødt, skal man vokse op med at være anderledes, og måske fra starten sakke bagud i forhold til jævnaldrende. Er tilstanden erhvervet, er det en kamp at forstå, erkende og acceptere sin nye situation. Er den synlig, kan man aldrig holde fri og lade som ingenting; er den usynlig er hverdagen præget af misforståelser og mistro - for eksempel om nu man er berettiget til en handicap-parkeringsplads, selvom man har skiltet.

Behandling, træning og indlæring af strategier bliver også en del af hverdagen, uanset hvad hjernen fejler. Det foregår ved hjælp af (neuro)psykologer, (neuro)pædagoger, (neuro)kirurger, neurologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter og mange flere. For et liv med en lidelse i hjernen er ofte også et liv helt eller delvist i andres hænder.

Og så er har vi slet ikke nævnt de pårørendes daglige kamp…